Der er to kommunikationskanaler, nemlig formel kommunikation og uformel kommunikation. Derudover er der tre retninger, hvor formelle kommunikationsstrømme, dvs. vertikale, vandrette og diagonale. Vertikal kommunikation kan foregå på to måder - Opadgående kommunikation og nedadgående kommunikation.
Lad os nu se på artiklen, som beskriver forskellen mellem opadgående og nedadgående kommunikation.
Sammenligningstabel
| Grundlag for sammenligning | Opadgående kommunikation | Nedadgående kommunikation |
|---|---|---|
| Betyder | Opadgående kommunikation er kommunikationslinjen, hvorunder underordnede kan formidle information til deres seniorer. | Nedadgående kommunikation er den formelle kommandokæde oprettet for at lede underordnede og formidle information, der vedrører organisationens mål, politikker og strategier. |
| Natur | Deltagende og appellerende | Autoritative og direktiv |
| Flyde | Underordnet overlegen. | Overordnet til underordnet. |
| Formål | For at klage eller appellere, giv feedback og forslag | At give ordrer, instruktioner, råd eller overdrage ansvar. |
| Hastighed | Langsom | Hurtig |
| Frekvens | Lav | Forholdsvis høj |
| eksempler | Rapporter, direkte breve og forslag | Cirkulærer og meddelelser |
Definition af opadgående kommunikation
Når informationsstrømmen i en organisation er fra lavere niveauer af virksomhedens stige til de øverste niveauer, hedder det som opadgående kommunikation. Denne form for kommunikation hjælper medarbejdere med at udtrykke deres synspunkter, ideer eller klager med top management. Det er kun muligt i et demokratisk miljø, hvor medarbejderne har et indlæg i ledelsen.
Opadgående kommunikation strømmer fra underordnet til overlegen, hvilket hjælper med at øge accepten af ledelsesbeslutninger fra underordnede. Det lider dog af forskellige begrænsninger som den lange kommandokæde, manglende tillid til overordnede, frygt for kritik, mangel på fælles deling mv.
I denne form for kommunikation kan meddelelsen overføres enten via mundtlig medie - arbejdsgiver-medarbejdermøde, klageprocedure, åben dørpolitik mv. Og skriftlige medier - rapporter, breve, klager, forslag mv.
Definition af nedadgående kommunikation
Nedadgående kommunikation kan defineres som en overførsel af information og meddelelser fra de øverste ledere til de lavtstående medarbejdere. Det betyder, at kommunikationen er initieret af det højeste ledelsesniveau i virksomhedsstigen, at formidle ordrer, instruktioner, advarsler eller ansvar til underordnede medarbejdere i organisationen.
Nedadgående kommunikation er nyttig for lederne i at informere medarbejderne, vision, mission, mål, mål, politikker og procedurer i organisationen. Det kan tage form af mundtlig kommunikation - som ansigt til ansigt samtale, møder, taler, konferencer mv og skriftlig kommunikation - håndbog, meddelelser, cirkulærer, digital nyhedsdisplay, advarsler mv.
Denne form for kommunikation lider af forskellige mangler som filtrering af besked, misforståelse og forvirring, kildens pålidelighed, forvrængning af meddelelsen, uklar meddelelse, overbelastning af meddelelser mv.
Nøgleforskelle mellem opadgående og nedadgående kommunikation
Forskellen mellem opadgående og nedadgående kommunikation kan trækkes tydeligt af følgende grunde:
- Den form for kommunikation, der indledes af de lavere niveauansatte, at formidle deres besked eller information til overordnet ledelse af organisatoriske hierarki kaldes opadgående kommunikation. Omvendt, når transmissionen af information foregår gennem organisationens formelle kommandokæde, er kommunikationen kendt som nedadgående kommunikation.
- Arten af opadgående kommunikation er deltagende en, som opfordrer underordnede til at dele deres synspunkter og meninger med top management. I den anden ende er den nedadgående kommunikation autoritativ af natur, som har tendens til at lede underordnede i forhold til virksomhedens mission og mål.
- Opadgående kommunikation bruges til at klage eller appellere, give feedback, meninger og forslag. I modsætning til, nedadgående kommunikation, som bruges til at give ordrer, kommandoer, advarsler, rådgivning eller tildele ansvar.
- Opadgående kommunikation er mere tidskrævende end den nedadgående kommunikation, da sidstnævnte er beføjet af myndighed og er tidsbegrænset.
- Tilstedeværelsen af opadgående kommunikation er lejlighedsvis, mens forekomsten af nedadgående kommunikation er hyppig.
- De fælles former for opadgående kommunikation er rapporter, direkte breve og forslag. Tværtimod er de almindelige former for nedadgående kommunikation ordrer, cirkulærer og meddelelser.
Konklusion
Begge typer kommunikation er de to aspekter af vertikal kommunikation og er komplementære til hinanden. Succesen med nedadgående kommunikation kan fastslås ved opadgående kommunikation, det vil sige at evaluere effektiviteten af politikker, planer og strategier, der udføres af top-level management, gennem respons fra dem, der arbejder på de lavere niveauer af organisatorisk echelon.
