Industrielle tvister er de tvister, der opstår i en uoverensstemmelse mellem arbejdsgiver og medarbejdere vedrørende visse spørgsmål vedrørende beskæftigelse. Når der er et interessekonflikt, kan der opstå utilfredshed hos en af de involverede parter, der resulterer i protester, strejker, lockout, afskedigelse af arbejdstagere og så videre. For at undgå sådanne situationer kan parterne anvende tvistbilæggelsesmetoder som kollektive forhandlinger eller forhandlinger.
Læs en læsning af denne artikel, hvor vi har forklaret forskellene mellem kollektive forhandlinger og forhandlinger.
Sammenligningstabel
| Grundlag for sammenligning | Kollektive forhandlinger | Forhandling |
|---|---|---|
| Betyder | Kollektiv forhandling refererer til diskussionsprocessen, hvor medarbejdernes og ledelsens repræsentant bestemmer medarbejdernes løn og fordele. | Forhandling er en proces, hvor to eller flere parter diskuterer specifikke tilbud med henblik på at nå en gensidigt acceptabel aftale. |
| Natur | Konkurrencedygtige | Samarbejdsvillig |
| forholdet | Win-lose forhold | Win-win forhold |
| Understreger | Hvem har ret? | Hvad er det rigtige? |
Definition af kollektive forhandlinger
Kollektiv forhandling, som navnet antyder, er en gruppeaktion, der indebærer forhandlinger mellem medarbejderrepræsentanten og ledelsen om spørgsmål vedrørende beskæftigelse for at nå frem til en aftale. Den kollektive overenskomst er en forståelse på grund af de vilkår og betingelser, hvorpå tjenesten skal udføres.
Kollektive forhandling proces
Ansættelsesvilkårene omfatter elementer som arbejdsvilkår, arbejdspladsregler, arbejdstimer, lønninger, kompensation, pensionsydelser, overarbejde, løn med løn osv.
Diskussionen finder sted mellem fagleder, som fungerer som repræsentant for fagforeningen og arbejdsgiverens repræsentant. Det indarbejder processen med forhandling, administration og fortolkning af den kollektive overenskomst. Funktionerne i kollektive forhandlinger er:
- Formulering af arbejdspladsens regler
- Fastslå kompensationsformen
- Standardisering af kompensation
- Fastlæggelse af prioriteter på hver side
- Omlægning af forhandlingsmekanismen.
Definition af forhandling
Forhandling henviser til en proces, der gør det muligt for folk af forskellig interesse at nå frem til en gensidigt acceptabel aftale om et problem, men samtidig søger at øge den fordel, der skal opnås for deres interessegruppe. Det grundlæggende formål med forhandling er at forene forskellene mellem arbejdsgiver og medarbejdere og foreslå måder at opfylde deres forventninger på.
Forhandlingsproces
Forhandling er en fælles teknik, der vedtages af et almindeligt menneske i det daglige liv, f.eks. At forhandle om ting som højere løn, løse en tvist med kollegaen eller afvikle forretningskonflikter. Der er fire tilgange til forhandling:
- Win-lose orientering : En tilgang vedtaget af konkurrencedygtige kommunikatorer, der bygger på lokalerne, at kun en part når målet, mens den anden taber.
- Mistet orientering : I denne tilgang finder konflikten sted på en sådan måde, at begge parter lider skade og føles som en taber.
- Kompromis : Når parterne er enige om at afregne i bedste fald opnåelige resultater, er det kendt som kompromis. I denne tilgang finder parterne det bedre at kompromittere end at bekæmpe kampen.
- Win-win orientering : Sidst men ikke mindst er en win-win orientering, som er samarbejdsvillig og opfylder kravene fra alle involverede parter.
Nøgleforskelle mellem kollektive forhandlinger og forhandling
Punkterne nedenfor er betydelige, hvad angår forskellen mellem kollektive forhandlinger og forhandlinger:
- Kollektiv forhandling er en proces, hvorigennem gruppen af arbejdere pryder kontrakten med arbejdsgiveren for at fastslå ansættelsesvilkårene, som lønninger, arbejdstid, sundhed og sikkerhed. Omvendt er forhandling en proces, hvor folk fra forskellige interessegrupper mødes og opnår et gensidigt acceptabelt udfald af et problem, samtidig med at man maksimerer den fordel, der skal opnås for deres interessegruppe.
- Kollektiv forhandling er konkurrencedygtig i den forstand, at en af parterne forsøger at gøre den anden part enig i deres vilkår. Omvendt er forhandlinger samarbejdsvillige, så det søger at finde frem til det bedste opnåelige resultat for begge parter.
- I kollektive forhandlinger er forholdet mellem to parter et win-lose-forhold, hvor en part vinder, og den anden taber. I modsætning til forhandling eksisterer der et win-win forhold mellem de berørte parter, hvor begge parter får noget fra diskussionen.
- Mens kollektive forhandlinger forsøger at bevise, hvem der har ret, handler forhandlinger om at bevise, hvad der er rigtigt.
Konklusion
I almindelighed er den lovgivningsmæssige proces, hvorved arbejdsgiveren og medarbejderne er enige om arbejdsvilkårene, kollektive forhandlinger. I den anden ende er forhandling en målrettet proces, der sigter mod at forene forskellene mellem ledelsen og fagforeningen ved at udarbejde metoder til løsning af forskellene.
