Hver forretning gør en langsigtet investering på forskellige projekter med det formål at høste fordele i de kommende år. Ud af forskellige planer skal virksomheden vælge en, der genererer det bedste resultat, og afkast er også som pr investor behov. På denne måde anvendes kapitalbudgettering, som er en proces til estimering og udvælgelse af langsigtede investeringsprojekter, som er i overensstemmelse med investorernes grundlæggende mål, dvs. værdimaksimering.
IRR og MIRR er to kapital budgettering teknikker, der måler investering attraktivitet. Disse er ofte forvirrede, men der er en fin linje af forskel mellem dem, som fremgår af artiklen nedenfor.
Sammenligningstabel
| Grundlag for sammenligning | IRR | MIA |
|---|---|---|
| Betyder | IRR er en metode til beregning af afkastet i betragtning af interne faktorer, dvs. eksklusive omkostninger til kapital og inflation. | MIRR er en kapital budgettering teknik, der beregner afkastet ved hjælp af kapitalomkostninger og bruges til at rangordne forskellige investeringer af samme størrelse. |
| Hvad er det? | Det er den hastighed, hvormed NPV er lig med nul. | Det er den hastighed, hvormed NPV af terminale tilstrømninger er lig med udstrømningen, dvs. investering. |
| Antagelse | Projekt pengestrømme geninvesteres på projektets egen IRR. | Projekt pengestrømme geninvesteres til kostpris for kapital. |
| Nøjagtighed | Lav | Forholdsvis høj |
Definition af IRR
Den interne afkast, eller ellers kendt som IRR, er diskonteringsrenten, der medfører ligestilling mellem nutidsværdien af forventede pengestrømme og startkapitaludlæg. Det er baseret på antagelsen om, at foreløbige pengestrømme svarer til det projekt, der genererede det. Ved IRR er pengestrømmenes nutidsværdi lig med nul og rentabilitetsindekset er lig med en.
Under denne metode følges diskonteret kontantstrømsteknik, som tager hensyn til tidens værdi af penge. Det er et værktøj, der bruges i kapitalbudgettering, der bestemmer projektets omkostning og rentabilitet. Det bruges til at fastslå projektets levedygtighed og er en primær ledende faktor for investorer og finansielle institutioner.
Test- og fejlmetode bruges til at bestemme den interne afkast. Det bruges hovedsagelig til at evaluere investeringsforslaget, hvor der foretages en sammenligning mellem IRR og afskæringsfrekvens. Når IRR er større end fratrædelsesraten, accepteres forslaget, mens forslaget afvises, når IRR er lavere end fratrædelsesraten.
Definition af MIRR
MIRR udvider til ændret intern rente, er den kurs, der svarer til nutidsværdien af de endelige pengestrømme til den oprindelige (nul år) kontant udstrømning. Det er intet andet end en forbedring i forhold til det konventionelle IRR og overvinder forskellige mangler, som f.eks. Flere IRR elimineres og adresserer genopgørelsesproblemet og genererer resultater, som er i afstemning med nutidsværdimetoden.
I denne teknik føres midlertidige pengestrømme, dvs. alle pengestrømme undtagen den oprindelige, til terminalværdien ved hjælp af en passende afkast (typisk kapitalomkostninger). Det udgør en specifik strøm af likviditet i det sidste år.
I MIRR accepteres investeringsforslaget, hvis MIRR er større end den krævede afkast, dvs. afskæringsfrekvensen og afvist, hvis kursen er lavere end afskæringsfrekvensen.
Nøgleforskelle mellem IRR og MIRR
Punkterne nedenfor er betydelige, så vidt forskellen mellem IRR og MIRR angår:
- Intern afkast eller IRR indebærer en metode til at beregne diskonteringsrenten i betragtning af interne faktorer, dvs. eksklusive kapitalkostnad og inflation. På den anden side henviser MIRR til metoden med kapitalbudgettering, som beregner afkastet under hensyntagen til kapitalomkostninger. Det bruges til at rangordne forskellige investeringer af samme størrelse.
- Den interne afkast er en rente, hvor NPV er lig med nul. Omvendt er MIRR den afkast, hvor NPV af terminale tilstrømninger er lig med udstrømningen, dvs. investering.
- IRR er baseret på princippet om, at foreløbige pengestrømme geninvesteres ved projektets IRR. I modsætning til under MIRR genindvindes pengestrømme bortset fra de indledende pengestrømme ved virksomhedens afkast.
- Nøjagtigheden af MIRR er mere end IRR, da MIRR måler den reelle afkast.
Konklusion
Beslutningskriteriet for begge kapitalbudgetteringsmetoder er det samme, men MIRR afgrænser bedre overskud i forhold til IRR på grund af to hovedårsager, dvs. for det første er reinvestering af pengestrømme til kostpris for kapital praktisk muligt og for det andet flere afkastet findes ikke i tilfælde af MIRR. Derfor er MIRR bedre med hensyn til måling af den reelle afkast.
